Erhverv

Østagergård med til at skabe liv i Jystrup

På 25 år har Østagergård i Jystrup via knopskydning udviklet sig fra et konventionelt svinelandbrug til et multifunktionelt socialøkonomisk landbrug med 70 elever, som producerer fødevarer til den lokale brugs.

De ansatte på Østagergård har selv indrettet mølleriet, hvor faglærer Frederik Ørting dagligt får hjælp af seks elever, som manualet afvejer og pakker poserne med biodynamisk mel til gårdens mange kunder.

Med Jystrups ca. 500 indbyggere fylder de 40 elever, der er tilknyttet selve hovedgården på det socialøkonomiske landbrug og bor i forskellige botilbud inden for en radius af tre km, på flere måder meget i bybilledet.

Nogle arbejder i den lokale brugs, som forhandler biodynamisk brød og mel fra Østagergård.

 

En integreret del af lokalsamfundet

– Vi er blevet en integreret del af lokalsamfundet, og på den måde er vi med til at revitalisere byen. Østagergård er i dag en vigtig del af livet i det lokale samfund. Det giver eleverne et ideelt øvelsessted før overgangen til det store samfund, siger Carsten Hansen, forstander på Østagergård, hvor han har boet sammen med hustruen, Marianne, i 32 år.

Det tætte samspil med landsbyen har skabt en stor veneration for gården og dens produkter hos lokalbefolkningen.

Kilde:t Økologi & Erhverv

Kommentarer