Ringsted by

Øget salg af dansk svinekød i Kina giver travlhed i Ringsted

Kinesernes store efterspørgsel efter dansk svinekød er stigende, og medarbejderne på Danish Crown i Ringsted må arbejde i weekenderne for at leve op til efterspørgslen. 

Danish Crowns salg af detailpakket svinekød i Kina rykker nu for alvor, og medarbejderne på Danish Crown i Ringsted må tage weekenden i brug for at leve op til efterspørgslen.

Kineserne slagter selv færre grise end tidligere, og det betyder øget efterspørgsel efter dansk svinekød, som Danish Crowns slagteri i Ringsted leverer.

 

Slagteriet i Ringsted er en central del af Danish Crowns strategi for Kina. I Ringsted ligger en særlig afdeling – internt navngivet ”Fabrik 3” – som spydspids for udviklingen af nye produkter til det kinesiske detailmarked, og afdelingen har lige nu usædvanligt travlt med at servicere de kinesiske kunder.
– Salget til Hong Kong af detailpakkede produkter er lige nu flyvende. Medarbejderne på fabrikken i Ringsted har travlt, og helt ekstraordinært har de også arbejdet over i lørdags. Vi skylder dem virkelig en stor tak, fordi de har hjulpet os i denne situation, hvor vi har brug for at kunne levere flere produkter end normalt, siger Manager Export i Danish Crown, Arnth Henriksen til Effektivt Landbrug.
Kina er Danish Crowns hurtigst voksende marked, og Danish Crown er en af ganske få fødevarevirksomheder på verdensplan, som har direkte markedsadgang til Kina. Forklaringen er en ensartet og høj kødkvalitet og en fødevaresikkerhed, som i stigende grad er i fokus i Kina, samt en satsning på vdetailpakkede produkter fra både fabrikken i Ringsted og fra en ny fabrik, som Danish Crown planlægger at bygge i Kina.

Kommentarer