Obligatorisk henteordning for storskrald på vej i Ringsted
Fremover vil borgerne i Ringsted Kommune kunne komme af med storskrald via en ny henteordning, således at store effekter samt haveaffald mod en beskeden betaling vil blive afhentet af affaldsselskabet AffaldPlus.
Det lægges der i hvert fald op til i et forslag udarbejdet af den kommunale administration og affaldsselskabet AffaldPlus. Forslaget skal drøftes på det kommende møde i Klima- og Miljøudvalgets mød mandag den 18. september, og derefter i byrådet i oktober.
Det foreslås, at henteordningen bliver obligatorisk for alle kommunens husstande. Udgiften på 155 kr. årligt vil blive tillagt renovationsafgiften. Herefter vil man kunne få hentet sit storskrald og/eller haveaffald lige så tit, man ønsker.
Alternativt skal man selv klare slæbet og transportudgiften ved at køre skraldet på genbrugsstationen syd for Ringsted.
Kommentarer