Kultur

Nye artister til Folketeltet: Grassolin og Brophy’s Law!

Brophy's Law er blandt de sidste artister i Folketeltet til dette års Ringsted Festival.

Er du klar til noget fed folk i Folketeltet? Så ses vi, når Brophy’s Law og Grassolin går på scenen!

Musikprogrammet i Folketeltet er ved at være på plads, men selvfølgelig skulle et par gode, gamle venner med i årets lineup!

Brophy’s Law er kendt for deres dragende folk-rock-lyd og deres britiske humør – og Grassolin tager vores alles Gasolin-sangskat under kærlig behandling og fyrer godt op under gæsternes dansesko.

De sidste ledige huller i Folketeltet går til et par festivalvenner, som virkelig kan få sat lattermusklerne på prøve. Ringsted Festival offentliggør snart, hvem der gæster teltet til grin og gode jokes!

Mere om Grassolin og Brophy’s Law:

Grassolin: 

Grassolin fortolker sangskatten fra det legendariske danske rockband Gasolin’ på sin helt egen måde! Det sker med lige dele humor og musikalsk tæft.

Brophy’s Law: 

Brophy’s Law henter inspiration fra blandt andet Bob Dylan, Billy Bragg og The Pogues. Sangene spilles med en dragende folk-rock-lyd, som blander traditionel og moderne folkemusik spillet på mandolin, sækkepiber, banjo og fløjte!

Kommentarer