Ringsted by

Ny vicedirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Charlotte Bøll Larsen tiltræder 1. april 2017 som vicedirektør i Sygehusledelsen for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Charlotte Bøll Larsen kommer fra en stilling som planlægningschef for sygehusvæsenet i Region Sjælland.

Charlotte Bøll Larsen har været ansat i Region Sjælland i mere end otte år – først som konsulent og gennem de seneste fem år som planlægningschef i Kvalitet og Udvikling i Regionshuset. Her har hun beskæftiget sig med sygehusplan, sygehusbyggerier, udvikling af akutområdet og specialeplanlægning. Det har betydet en bred samarbejdsflade til samtlige sygehuse i regionen.

Charlotte Bøll Larsen er 42 år og uddannet cand.scient.adm. Hun bor i Sorø sammen med sin mand og tre børn på 6, 10 og 11 år.

Sygehusledelsen for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse består hermed af sygehusdirektør Vagn Bach og vicedirektørerne Trine Holgersen og Charlotte Bøll Larsen.

Kommentarer