Ny kundetillidsmand i PFA
Gitte Frandsen, 51, Ringsted, er pr. 17. juni 2019 ny kundetillidsmand i PFA. Hun kommer fra en stilling i Rådgivning i PFA, hvor hun bl.a. har været klageansvarlig. Gitte Frandsen har i alt været i PFA i 18 år i forskellige stillinger, herunder 10 år som pensionsrådgiver.
Tidligere har hun arbejdet i Danica og i Topdanmark Skade og Liv. Gitte Frandsen er uddannet fra Forsikringsakademiet og certificeret formuerådgiver. I sin nye stilling i PFA skal Gitte Frandsen være kundernes talsmand og tage imod henvendelser fra kunder, der er utilfredse eller hvor en dialog med PFA er gået i hårdknude.
Hun har med sit store kendskab til PFA’s forretning, organisation og kunder værktøjer til at løse den nye opgave, om hvilken hun selv siger: ”Jeg søger retfærdighed både udadtil og indadtil. Vi skal i PFA være lydhøre, imødekommende og ordentlige over for kunderne. Samtidig har kunderne også et ansvar for at tjekke, at deres ordning bliver, som de har aftalt.”
Kommentarer