Ny distriktschef går efter industrikunder på Sjælland
Hanne Bruun Rendsborg har skiftet titlen som serviceleder hos TDC ud med titlen som distriktschef hos teknikentreprenøren Caverion. Hun skal lede serviceforretningen på Sjælland med base i Ringsted. Hanne Bruun Rendsborgs strategi går på at tilbyde serviceaftaler og at få solgt hele Caverions produktportefølje ind til det offentlige og til industri virksomheder.
– Jeg har ledet teknikere i flere år, og har arbejdet med indkøb, salg, administration og teknisk installation og service. Jeg har tidligere skabt gode resultater, og jeg har altid haft succes med især medarbejdertilfredshed. Det er ganske enkelt vigtigt, at medarbejderne får opmærksomhed fra deres leder. På den måde får jeg medarbejdere og ledere til at engagere sig, og de udvikler sig, fortæller Hanne Bruun Rendsborg.
Kommentarer