Ny aftale om sort arbejde: 12.500 virksomheder skal bruge digitale salgsregistreringssystemer.
Sort arbejde Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF indgået en aftale om sort arbejde. Partierne er enige om at pålægge de fire brancher, hvor der er et stort omfang af snyd og fejl i registreringen af salg, at bruge digitale salgsregistreringssystemer.

12.500 virksomheder i fire brancher skal fra 2024 bruge digitale salgsregistreringssystemer.

Det er regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF enige om.

De fire brancher, hvor virksomheder med en omsætning på mindre end 10 mio. kr. nu pålægges at bruge et digitalt betalingssystem er cafeer, værtshuse, diskoteker mv., pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., købmænd og døgnkiosker og restauranter.

Brancherne er udvalgt på baggrund af en analyse fra Skatteforvaltningen. Analysen viser, at der i disse brancher er en højere andel af fejl relateret til registreringen af salg i forhold til andre brancher. Endvidere har brancherne en høj grad af bevidste fejl.

De omfattede virksomheder skal som udgangspunkt tage de digitale salgsregistreringssystemer i brug senest den 1. januar 2024. Indfasningsperioden betyder, at virksomhederne har god tid til at gennemføre deres udskiftning, så den forløber så nemt som muligt.

Initiativet er en opfølgning på Aftale om styrket indsats mod sort arbejde fra september 2017. Aftalepartierne er enige om, at initiativet evalueres i 2027 med henblik på at opnå viden om, hvorvidt initiativet har haft en effekt på regelefterlevelsen i de fire risikobrancher, der i første omgang omfattes af pålægget.

Derudover har Skatteforvaltningen med den brede aftale mulighed for som sanktion at pålægge konkrete virksomheder fra andre brancher at benytte de digitale salgsregistrerings. Dette kan ske, hvis der konstateres utilstrækkelig registreringer af salgstransaktioner som eksempelvis manglende fakturaer eller daglige kasseafstemninger.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) udtaler:

– Vi ved, at der desværre i bestemte brancher er fejl i salgsregistreringen hos cirka en tredjedel af virksomhederne. Og samtidig er det brancher, hvor der ofte er tale om decideret snyd. Derfor sætter vi ind netop her. De digitale kasseapparater, som virksomhederne fremover skal bruge, vil gøre det lettere at kontrollere pengestrømmene og samtidig gøre det nemmere at opdage de virksomheder, der laver fejl eller snyder bevidst.

Jesper Petersen (S) udtaler:

– De digitale kasseapparater vil nedbringe tabet af skatteindtægter. Tiltaget betyder simpelthen mindre snyd og mere fair konkurrence for de virksomheder, der spiller efter reglerne. Vi synes stadig, at tilløbet er lidt vel langt, men det er godt, at vi nu har bred tilslutning til at de digitale kasseapparater bliver rullet ud i de brancher, hvor der er mest snyd og flest fejl. Der er meget mere at gøre, men det her et positivt fremskridt.

Dennis Flydtkjær (DF) udtaler:

– Jeg havde gerne set vi var gået videre, men glæder mig over, at vi nu får sat gang i initiativet med digitale kasseapparater i udvalgte brancher. Jeg er sikker på det vil være med til at nedbringe andelen af snyd og sort arbejde og derved være med til at skabe mere lige konkurrence for de mange virksomheder, som overholder reglerne.

Rune Lund (Ø) udtaler:

– Det er en fin aftale, men Enhedslisten ville gerne have gået meget længere og indført krav om brug af digitale kasseapparater i alle brancher fra 1. januar 2022, ikke mindst set i lyset af, at de tekniske løsninger vil være på plads allerede i 2020, samt at det allerede er indført og fungerer i Sverige i dag.

Julius Gorm (A) udtaler:

– En af Alternativets kerneværdier er gennemsigtighed. Det skal også gælde i skattesystemet. Et velfungerende system for betaling af skatter, moms og afgifter er grundlaget for en god fordeling i samfundet, og i Alternativet er vi derfor glade aftalen.