Ringsted by

Ny affaldsordning i Ringsted

Borger i Ringsted skal i gang med mere affaldssortering i hjemmene. Det er en følge af en ny kommunal affaldsordning, som træder i kraft i 2018.

I løbet af 2018 får alle husstande i Ringsted Kommune en ny affaldsordning. Det betyder, at man skal sortere mere affald i sin egen husstand til gavn for miljøet.

Målet er at mindst 50 procent af affaldet fra husholdninger skal genanvendes i 2022. Dette er en del af den national målsætning, og derfor laver Ringsted Kommune allerede nu i 2018 en ny affaldsordning, hvor meget mere husholdningsaffald kan blive genanvendt.

Fremover skal blandt andet også småt pap og karton, hård plast og småt elektronik sorteres, så det kan genanvendes.

Ny guide om affaldsortering på vej

For at sikre en korrekt affaldssortering kan alle se frem til inden længe at modtage en guide, så småt pap og karton, hård plast og småt elektronik bliver sorteret til genanvendelse.

Hustande vil også modtage en køkkenspand, så al køkkenaffald kan indsamles og blive brugt til produktion af biogas.

Fremover må visse affaldstyper blandes på en ny måde. Eksempelvis skal glas, metal og hård plast nu blandes sammen. De vil senere blive finsorteret på affaldsanlægget.

Hvilke typer affald vil du få hentet hjemme ved din husstand?

I den nye ordning vil du få hentet følgende affaldstyper:

Restaffald – til forbrænding
Madaffald – til bioforgasning
Papir og småt pap – til genbrug
Glas, metal og hård plast – til genbrug
Batterier og småt elektronikaffald – til genbrug

Kræver ikke udbygning

Hverken køkkenskabe under vasken eller skraldespandspladsen uden for huset skal laves om som følge af ordningen. Den nye affaldsordning kræver ikke mere plads til nye og større affaldsstativer.

Den nye ordning betyder dog, at gebyret for affaldsafhentning stiger. En gennemsnitlig énfamiliehusstand kan se frem til en ekstra udgift på 500 kroner, mens en husstand med containerordning forventes at stige med 160 kroner.

Særligt for større samlede bebyggelser

Bebyggelser med fælles renovation kan søge om at benytte nedgravede affaldscontainere. Ordningen er for bebyggelser med ca. 70 husstande eller derover.

Hvad kommer det til at koste?

Gebyrerne for den nye affaldsordning bliver først vedtaget endeligt i forbindelse med Ringsted Kommunes samlede budget for 2019, i oktober måned 2018. Se taksterne for 2018.

Prisstigningen skyldes nyt materiel og en generel prisstigning for at få hentet affald.

Affaldsordningen bliver indført i to etaper.

Benytter du fælles containere vil du få den nye ordning i perioden 14. maj til 15. juni 2018.

Benytter du affaldsstativ vil du få den nye ordning i perioden 15. august til15. oktober. 2018

Kommentarer