Ringsted by

Narkopåvirket bilist fik bilen beslaglagt

Onsdag kl. 14.00 anholdt og sigtede politiet en 27-årig mand fra Ringsted for at køre på Nørregade i Ringsted i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han i forvejen ikke måtte være fører af, fordi han var frakendt kørekortet.

En narkometertest indikerede, at den 27-årige var påvirket af cannabis under kørslen. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og afhøring til sagerne.

Politiet gjorde den 27-årige bekendt med, at hans personbil blev beslaglagt, da det nu var fjerde gang inden for de seneste tre år, at han blev afsløret i at køre bil trods frakendelse af kørekortet. Den 27-årige vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne og spørgsmålet om endelig konfiskation af bilen skal afgøres.

Kommentarer