Ringsted by

Narkokørsel i frakendelsestiden

Onsdag Kl. 22.25, på Nordre Ringvej i Ringsted, anholdt og sigtede politiet en 21-årig mand fra Bjæverskov for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil.

En narkometertest indikerede, at han var påvirket af hash. Derudover kunne han ikke fremvise et kørekort, fordi han i forvejen var frakendt kørekortet frem til februar 2022.
Ved visitationen af ham fandt politiet en lille klump hash på 0,2 gram, så sigtelserne kom også til at omfatte overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 21-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Kommentarer