Ringsted by

Narkobilist i bil med stjålne nummerplader

På Ringstedvej i  Ringsted  ønskede færdselspolitiet mandag kl. 16.25 at tale med en bilist, hvor den mandlige fører ikke anvendte sikkerhedssele, da han kørte ind på en tankstation.

Føreren var en 46-årig mand fra Ringsted, som i forvejen var frakendt kørekortet og derfor ikke være fører af bilen. Føreren blev ved en narkometertest fundet påvirket af amfetamin, hvorfor han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Bilens nummerplader viste sig at meldt stjålne fra Bjæverskov i februar 2017, så bilen var hverken registreret eller lovpligtigt ansvarsforsikret. Efter afhøring til de mange sager og udtagelsen af blodprøve blev den 46-årige løsladt, og nu kan han forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Kommentarer