Næstved Storcenter støtter lokalsamfundet
I forbindelse med Næstved Storcenters CSR-strategi udloddes der for over 100.000 kr. i sponsorater til lokale klubber, foreninger m.v.
CSR (Corporate Social Responsibility) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter. “Virksomheden samfundsansvar” er en dansk betegnelse for begrebet.
Sidste år implementerede centeret en ny CSR-strategi og udloddede i den forbindelse for over 200.000 kr. i sponsorater til lokalsamfundet. Dette forår er der uddelt for over 100.000 kr. fordelt på 15 lokale sponsorater.
Sponsorlisten:
– Vordingborg I.F.
– Broen Lolland
– Børnehuset Grønnebakken
– Ringsted Svømmeklub
– KFUM-Spejderne i Tappernøje
– Sceptor
– De Gule Spejdere 1. Næstved Trop og Flok
– Næstved-Stafetten
– Fuglebjerg Håndbold Ungdomsafdeling
– Haslev Bowlingklub
– Toksværd Badmintonklub
– Lolland-Falster Livredderklub
– Holmegaard Glasværk Boldklub
– Radioteatret
– Spjellerup-Torøje Gymnastikforening
Martin Anker, sponsoransvarlig i Ringsted Svømmeklub udtaler:
– Ringsted Svømmeklub er meget glade for det sponsorat, som Næstved Storcenter har ydet os, idet det gør en stor forskel for en lille idrætsklub at få sådan et sponsorat. Ringsted Cup, som er klubbens årlige stævne, fejrer i år 30-års jubilæum, og derfor falder sponsoratet på et godt tidspunkt, da klubben vil bruge det som præmier til stævnet.
Sponsorpuljen:
Næstved Storcenter oprettede i 2017 en sponsorpulje, der skal understøtte sportslige og kulturelle aktiviteter for børn og unge under 25 år samt særligt udsatte grupper på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Læs også: http://naestved.netavis.dk/naestved-storcenter-klar-stoette-lokalsamfundet-sin-sponsorpulje/
Puljen uddeler 10-20 sponsorater om foråret og 10-20 sponsorater om efteråret. Ansøgning til puljen skal følge ansøgningsskemaet, der findes på centerets hjemmeside.
Derudover er der udvalgt 2 hovedsponsorater, som centeret fortsat støtter i indeværende år: Team FOG Næstved og Næstved Boldklub.
Læs mere her: http://www.naestved-stor-center.dk/csr-samfund
Kommentarer