Næstved Storcenter sponsorer Ringsted Svømmeklub
Næstved Storcenter har her i foråret uddelt for over 100.000 kr. sponsorater. Ringsted Svømmeklub er en af de heldige klubber, der har modtaget et af de 15 lokale sponsorater.
– Ringsted Svømmeklub er meget glade for det sponsorat, som Næstved Storcenter har ydet os, idet det gør en stor forskel for en lille idrætsklub at få sådan et sponsorat. Ringsted Cup, som er klubbens årlige stævne, fejrer i år 30-års jubilæum, og derfor falder sponsoratet på et godt tidspunkt, da klubben vil bruge det som præmier til stævnet, udtaler Martin Anker, sponsoransvarlig i Ringsted Svømmeklub.
Næstved Storcenter oprettede i 2017 en sponsorpulje, der skal understøtte sportslige og kulturelle aktiviteter for børn og unge under 25 år samt særligt udsatte grupper på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Puljen uddeler 10-20 sponsorater om foråret og 10-20 sponsorater om efteråret. Ansøgning til puljen skal følge ansøgningsskemaet, der findes på centerets hjemmeside.
Kommentarer