Ringsted by

Stigende tilslutning til Nabohjælp i Ringsted

Antallet af indbrud i Midt- og Vestsjællands Politikreds er faldet med næsten en fjerdedel i første kvartal i forhold til sidste år. Politiet vurderer, at det ikke mindst skyldes, at rigtig mange husstande har tilmeldt sig ordningen med nabohjælp. I Ringsted har stigningen været på hele 45 %.

Helt nye tal fra politikredsen viser, at der blev begået 361 færre i indbrud i private hjem i 1. kvartal i år sammenlignet med samme periode sidste år. Det svarer til et fald på 24,6 procent.

Politiet har arbejdet massivt på at udbrede ideen med nabohjælp, og ifølge ordensmagten bliver mange indbrud afværget, fordi nabohjælpen eksisterer. Politiet modtager således flere og flere tip om mistænkelige forhold fra nabohjælperne.

Man får ikke fat i alle suspekte personer, men politiet er overbevist om, at det hjælper, når nabohjælperne henvender sig til de uønskede elementer.

Politiet peger også på, at det er vigtigt at sikre sit hjem forebyggende.

Kommentarer