Ringsted by

Mulig spritbilist forlod bilen efter solouheld på Roskildevej

Tirsdag kl. 19.40 slog en bilist alarm, efter at en anden var kørt i grøften og efterfølgende havde forladt bilen. På uheldsstedet kunne politiet konstatere, at en personbil efter kørsel i nordøstlig retning i et solouheld var endt i grøften efter påkørsel af en hastighedstavle.

I bilen lå bl.a. spiritusflasker, men ingen oplysninger om føreren. En hundepatrulje ledte forgæves efter føreren, der var gået ud over en mark i retning mod en skov. Politiet arbejder nu videre med sagen for at finde frem til føreren.

Kommentarer