Ringsted by

Mørke tal: Langt flere ledige danske jobs end forventet

Der er 50-70 procent flere ledige jobs i Danmark end opgjort på den offentlige jobportal Jobnet.dk og på Jobindex.dk. Det viser en aktuel opgørelse fra den nye danske jobsøgemaskine Jobsearch.dk.

Antallet af stillingsopslag på de største danske søgemaskiner over tid kan ses her.

Når danske jobsøgere leder efter deres nye job på den offentlige jobportal Jobnet.dk eller på jobindex.dk, er der cirka 10.000 offentliggjorte stillinger de ikke får at se – svarende til cirka 70 procent af alle offentliggjorte stillinger

Når journalister eller analytikere baserer deres artikler eller analyser på tal fra Jobnet.dk og Jobindex.dk er fejlkilden proportional hermed.

Det viser en aktuel opgørelse fra jobsøgemaskinen Jobsearch.dk, som har gennemgået alle danske virksomheders hjemmesiders jobsektioner:

Via en simpel men meget omfattende optælling, har vi kunnet  konkludere at Jobnet.dk og Jobindex.dk mangler ca. 8-10.000 stillingsopslag svarende til op i mod 70 procent af alle opslåede stillinger, siger administrerende direktør fra Jobsearch.dk, Thomas Barfod.

Jobsearch.dk blev lanceret i beta i juni, men har allerede nu cirka 33 procent flere stillingsopslag end jobnet.dk og Jobindex.

Jeg forventer at vi ramme de 10.000 ekstra stillingsopslag, når vi er færdige med at crawle alle de hjemmesider som vi har identificeret. Vi forventer at være i land i oktober, siger Thomas Barfod, som glæder sig til at skabe det totale overbliks over ledige stillinger i Danmark:

Det er ekstremt vigtigt at vi har et bevægeligt arbejdsmarked, hvilket bl.a. kræver at man som jobsøger kan få et hurtigt og let overblik over alle ledige stillinger og hvor man som virksomhed kan kommunikere sine stillinger hurtigt og let ud til alle jobsøgere, siger Thomas Barfod og tilføjer.

Jobsearch.dk er skabt og lanceret af den danske søgemaskine-virksomhed Digital Disruption Media A/S, som igennem mere end 10 år har skabt søgemaskiner i Danmark og Nordeuropa og som havde et overskud efter skat på cirka 7 mio. DKK i 2019. Digital Disruption Media A/S står bl.a. bag Lokaleportalen.dk, som er Danmarks største søgemaskine inden for erhvervslokaler.

Jobsearch.dk fungerer ved digitalt at spejle stillingsopslagene fra virksomhedens hjemmeside over på Jobsearch.dk tre gange dagligt, således at stillingsopslagene altid er opdaterede. Brugerne på Jobsearch.dk kan herefter fremsøge virksomhedernes stillingsopslag og blive linket videre til virksomhedens egen hjemmeside. Jobsearch.dk´s teknologi fjerner næsten alt dobbeltindhold.

Kommentarer