Mønter stjålet ved indbrud i Circle K
Ukendte gerningsmænd slap ved et indbrud på tankstationen Circle K på Roskildevej 160 i Benløse natten til mandag af sted med et ukendt beløb i mønter.
Mindst tre alarmer på stedet gik i gang kl. 0.21. Tyvene har skaffet sig adgang til lokalerne ved at bryde en hoveddør op med et koben. Retningen blev sat mod butikkens frontdisk, hvor de væltede en møntbeholder under kasseapparatet,
Vidner har set to mænd på stedet i forbindelse med indbruddet og har givet følgende signalementer: A: Mand, 175-185 høj var iført sort dunjakke med hætte,. Han havde sorte bukser med hvidt mærke på højre baglår, bar sorte sko, sort kasket og en sort maskering. B: Mand, 170-180 høj. Han var lys i huden og var iført sort jakke, sorte bukser, sort hue og mørke sko.
Kommentarer