Kildemarken

Mistænkelig mand i bil – Kildemarken, Ringsted

Søndag Kl. 19.58 anmeldte pårørende til en 12-årig pige fra Ringsted, at hun kl. ca. 12.00 ventede på bussen ved et stoppested på Kildemarken ved Kildebakken.

En sølvfarvet bil med sort, nedslået kaleche kørte forbi, men bakkede tilbage, hvorefter føreren spurgte den 12-årige, om hun ville have et lift til et nærliggende supermarked.

Den 12-årige ignorerede manden, som hun ikke kendte, og gik fra stedet, hvorefter manden kørte fra stedet i sin bil. Føreren af bilen blev beskrevet som: A: Mand, Afrikansk af udseende, 30-50 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Sort, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: mørk jakke og T-shirt, kørende i en personbil muligvis af mærket BMW.

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der enten har set bilen i området, eller som kan give oplysninger om føreren, så politiet kan få opklaret, om der i givet fald skulle ligge andre motiver end et tilbud om et lift bag mandens henvendelse til pigen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kommentarer