Ringsted by

Mette Ahm Petersen tager barselsorlov fra byrådet

I løbet af februar bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem Mette Ahm-Petersen mor til en pige og derfor har hun søgt om barselsorlov fra sit byrådsarbejde i Ringsted fra 1. februar og ni måneder frem.

Byrådet har indfriet ønsket, og førstesuppleant Nichlas Riise fra Vetterslev er klar til at vikariere for Mette Ahm-Petersen.

Byrådet har samtidig godkendt Socialdemokratiets ønske om en rokade i udvalgsposterne. Nichlas Riis indtræder i Børne- og Undervisningsudvalget, Handicaprådet og Styregruppen for Sommer i Ringsted, mens Sadik Topcu indtræder i Økonomiudvalget i stedet for Mette Ahm-Petersen.

Samtidig ønsker partiet, at Nichlas Riise indtræder i Kultur- og Trivselsudvalget i stedet for Sadik Topcu.

– Jeg havde egentlig kun ønsket fem måneders orlov fra mit politiske arbejde, men ifølge reglerne må man ikke sidde i byrådet, når man er på barselsdagpenge, sagde Mette Ahm-Petersen i byrådssalen.

Kommentarer