Nye tal fra PFA viser, at kun 4 pct. af kunderne har valgt at sætte navn på, hvem der skal arve deres pensionspenge. Mange risikerer derved at efterlade deres pension i forkerte hænder, hvis de dør inden pensionsalderen. Få styr på pensionsarvingerne i tide, lyder det fra PFA.

Har du styr på, hvem der arver din pension, når du dør? Hvis ikke – så er det en god idé at tjekke det. Mange danskere risikerer nemlig, at pengene fra deres pension havner hos andre end dem, de ønsker skal arve, fordi de ikke har forholdt sig til, hvem der skal være deres pensionsarvinger.

– Vi opfordrer derfor til, at man aktivt tager stilling til, hvem der skal arve pensionspengene, hvis man dør inden pensionsalderen. Og det er særligt relevant, hvis man har børn, hvis man er over 50 år, og hvis man skifter civilstand, siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Nye tal fra PFA viser, at kun 4 pct. af kunderne aktivt har valgt at sætte navn på den eller de personer, der skal arve deres pension, hvis de dør inden pensionsalderen. For de resterendes vedkommende udbetales pensionen automatisk til ”nærmeste pårørende”. ”Nærmeste pårørende” er en juridisk fastlagt rækkefølge, hvor det i første omgang er ens ægtefælle eller partner, som arver pensionen.

– Men hvis man f.eks. har børn fra et tidligere forhold og har fået en ny ægtefælle eller partner, så er det den nye ægtefælle eller partner, som arver hele pensionen – ikke ens børn. Og det er måske ikke hensigten. Men det kan være virkeligheden for mange, siger Carsten Holdum.

Ca. halvdelen af alle ægteskaber og en endnu højere andel af alle parhold opløses. Og her er der tit børn involveret. Ifølge Danmarks Statistik oplever ca. 22.000 danske børn hvert år, at deres forældre går fra hinanden, og 27 pct. af danske børn bor ikke sammen med begge deres forældre.

Samtidig finder mange sig en ny partner efter et forlist ægteskab eller parforhold. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der inden for de seneste 10 år er indgået tæt på 100.000 nye ægteskaber og partnerskaber blandt folk, hvor den ene eller begge parter har været gift før.

– Tager man børn med sig ind i det nye ægteskab eller parhold, risikerer man altså, at hele ens pension havner hos den nye ægtefælle eller partner, uden at ens børn arver noget, siger Carsten Holdum.

Fakta: Nærmeste pårørende følger altid denne rækkefølge*:

1. Din ægtefælle eller registrerede partner
2. Din samlever, hvis I bor sammen i et ægteskabslignende forhold og har gjort det i mindst to år – eller hvis I venter, har eller har haft barn sammen
3. Dine børn, børnebørn mv. (dine livsarvinger)
4. Dine arvinger i henhold til testamente eller arveloven

* Er policen tegnet før 2008, er samlever ikke med under ”Nærmeste pårørende”, ellers samme rækkefølge

Eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke har styr på pensionsarvingerne:

En mand bliver skilt fra sin kone. De har to børn sammen. Manden har pensionsformue og livsforsikring på i alt 4,5 mio. kr.

Han møder en ny kæreste. Hun har også to børn. De gifter sig.

Manden dør, og da han nu er gift, udbetales hele pensionsformuen og livsforsikringen til ægtefælle. Hans egne børn arver kun halvdelen af hans almindelige bo.

Ægtefællen dør to år senere. Hendes arv (inkl. mandens pensionsformue og livsforsikringspenge) sendes nu efter almindelige arveregler i arv til hendes børn. Mandens børn arver ikke efter hende.

Fakta: Sådan får man styr på pensionsarvingerne:

– Man kan tjekke, hvem der står til at arve pensionen, ved at kontakte sit pensionsselskab.

– Hvis man ønsker at skifte pensionsarvinger, så det f.eks. er ens børn, der står til at arve pensionen, skal man kontakte sit pensionsselskab og udfylde en såkaldt begunstigelseserklæring. Ofte kan det gøres online eller via en blanket, der kan hentes på pensionsselskabets hjemmeside.