Ringsted by

Mand forcerede politiets afspærring

Lørdag kl. 15.35 blev en 39-årig mand fra Ringsted kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Han havde i forbindelse med et politisk arrangement på Torvet i Ringsted flere gange forceret den afspærring, som politiet havde etableret for at opretholde roen og sikkerheden for de politiske deltagere i arrangementet.

Ifølge politiet var der ca. 200 deltagere til arrangementet, som i øvrigt forløb uden problemer.

Den 39-årige kan nu forvente at modtage en bøde for sin optræden.

Kommentarer