Lottomillionær i Ringsted
En heldig lottospiller i Ringsted kan glæde sig over en milliongevinst. For første gang i over 20 år har Lotto kastet hele syv nye millionærer af sig i weekenden og en af vinderne har købt sin kupon hos Skjold Burne i Nørregade i Ringsted, oplyser Danske Spil.
Førstepræmiepuljen på seks millioner kroner blev delt mellem fem heldige personer, som dermed hver vinder 1,2 millioner kroner og heriblandt er vinderkuponen fra Ringsted.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af de syv vindere.
Kommentarer