Lopperiet stiller op i Ringsted Sport Center
Lopperiet besøger Ringsted for første gang. Der afholdes loppe- og kræmmermarked i Ringsted Sport Center Hal B, søndag den 14. januar klokken 10-15.
Det er et marked af den gode gammeldags slags, hvor man kan møde andre mennesker, jage det gode loppefund og prutte om prisen.
Det er i skrivende stund fortsat muligt at reservere en plads, men borgerne i Ringsted og omegn har taget godt imod dette nye marked, så hallen ventes udsolgt, fremgår det af en pressemeddelelse.
Der vil formentlig nogle gode loppefund mellem de 90 stader, som kan være i en udsolgt hal.
Kommentarer