Lokaltog A/S bringer 35 nye arbejdspladser til Ringsted
Ringsted Kommune kan se frem til 35 nye arbejdspladser, når Lokaltog A/S i nær fremtid åbner sit hovedkontor i Ringsted.
Lokaltog A/S beskæftiger 450 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i togene samt i en række servicefunktioner.
Lokaltog driver Lollandsbanen, Østbanen mod henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads, Tølløsebanen og Odsherredbanen, Lille Nord, Gribskovbanen mod henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, Hornbækbanen, Frederiksværkbanen og Nærumbanen. Alt i alt betjener selskabet årligt godt 10 millioner passagerer på hele Sjælland og Lolland-Falster.
Kommentarer