Kultur

Livsstilsmesse for hele familien på Gisselfeld Kloster

Med over 140 udstillere byder årets livsstilsmesse på Gisselfeld Kloster 27.-29. april på alt, hvad hjertet begærer indenfor livsstil.

Med sin smukke renæssancestil danner Gisselfeld Kloster de perfekte rammer for årets store livsstilsmesse 27.-29. april – alle tre dage kl. 10-16.

Mere end 140 udstillere præsenterer tidens trends og tendenser, og gæsterne kan bla. opleve nye modeller fra Ford og Tesla, smykker, modetøj, cykler, designmøbler, ost, vin, skønhedspleje, indretning, ting til haven og få inspiration til renovering af hjemmet.

Mange udstillere byder desuden på mad og drikke, så afsæt roligt hele dagen til at gå på opdagelse og samtidig få stillet sulten og slukket tørsten, med det store udvalg af lækkerier.

I år får vi besøg af STREETFOOD DENMARK, som med deres spændende koncept, vil give de besøgende unikke smagsoplevelse. Der vil være rig muligheder for at at nyde frokosten i det fri.

– Claus Petersen, direktør for arrangøren CHPevent.
Livsstilsmessen er ikke kun for voksne, men for hele familien – også de mindste.

Det Grønne Tamburkorps byder velkommen til åbningen fredag kl. 10.00, samt optræder igen lørdag og søndag kl. 12.00

Dato og tid: 27.-29. april – alle tre dage kl. 10-16.

Adresse: Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 5, 4690 Haslev, www.gisselfeld-kloster.dk

Pris: Voksne 100 kr., børn (4-12 år) 25 kr., børn (0-3) gratis

Kommentarer