Livet med hjerneskade: Et kursustilbud
Ringsted Kommune tilbyder et kursusforløb for borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.
Hvis du eller din pårørende inden for de seneste par år har fået en skade i hjernen, så har du mulighed for at lære mere om, hvordan du kan håndtere følgerne herefter.
Formål:
Kursets formål er at
- du får en forståelse for de fysiske, mentale og personlighedsrelaterede ændringer, der kan opstå som følge af en hjerneskade
- du får redskabet og metoder til at håndtere følgevirkningerne efter en hjerneskade
- du får mulighed for at gå i dialog med ligestillede og danne netværksgrupper, som efterfølgende kan bruges til støtte og samvær
Indhold:
Følgerne af en hjerneskade kan være mange og medføre mange forskellige udfordringer i hverdagen. Underviserne har alle neuro-faglig baggrund og vil undervise i forskellige temaer som f.eks. fysiske-og mentale forandringer, træthed og energiforvaltning, kommunikation, psykiske reaktioner, forandrede roller i samlivet og hverdagen med en hjerneskade.
Der vil også være besøg fra patientforeningerne Hjerneskadeforeningen og Hjernesagen.
Tid og sted:
Kurset afholdes over 8 uger, hvor vi mødes en gang om ugen. Forløbet starter d. 27. august 2019.
Kurset afholdes på Knud Lavard Centret, Eksercerpladsen 1, 4100 Ringsted.
Tilmelding:
Hvis du ønsker at deltage, skal du kontakte hjerneskadekoordinator Jeannette Amstrup. Du kan ringe på telefon nr. 29 34 12 18 eller 57 62 79 00.
Bemærk at der maksimalt kan deltage 2 pårørende pr. deltager.
Læs mere omkring indhold på hjemmesiden.
Kommentarer