Bringstrup

Det Lille Bryggeri firedobler kapaciteten

Det Lille Bryggeri i Bringstrup ved Ringsted firedobler nu kapaciteten. Det sker ved at investere i to nye bryggeanlæg.

De to anlæg er produceret i Italien og det ene anlæg er fabriksnyt. Anlæggene er specialfremstillet til bryggeriets lokaler, og med de nye anlæg vil bryggeriet være i stand til at brygge mere end 1000 liter øl om dagen mod de nuværende 250 liter.

Det Lille Bryggeri sælger øl i Danmark og eksporterer desuden til Sverige, Norge og Finland. Bryggeriets brygmester René Hansen har tidligere måttet afvise udenlandske købere på grund af begrænset produktionskapacitet.

Udvidelsen af bryggeriet ventes afsluttet senest i begyndelsen af juni

Kommentarer