Kultur

”Lev mere tænk mindre” på Ringsted Bibliotek

Psykolog Pia Callesen Foto: Kristian Septimius Krogh

Tankevækkende foredrag med psykolog Pia Callesen på Ringsted Bibliotek torsdag den 3. marts kl. 19:00-20:30 i Anlægspavillonen.

Få et indblik i Metakognitiv terapi

Føler du dig til tider stresset, nedtrykt eller nervøs? Det kan de fleste svare ja til, men psykisk mistrivsel kan mindskes, hvis du lærer selv at styre dine bekymringer og grublerier.

I dette aktuelle og tankevækkende foredrag med titlen ”Lev mere tænk mindre” introducerer psykolog Pia Callesen dig for et helt nyt paradigme inden for psykologien ved navn metakognitiv terapi. Det er en terapiform, der vinder frem på verdensplan med flotte resultater. 70-80% oplever mere ro, overskud og selvværd med metoden, og undersøgelser viser, at vi selv i høj grad har mulighed for at influere vores tanker, når vi tager kontrollen over dem.

Foredraget tager afsæt i nogle af Pias personlige oplevelser, og hun forklarer, hvordan sindet egentlig virker, hvis man anskuer det fra metakognitiv teori. Der er også mulighed for at publikums fortællinger kan inddrages. Derudover giver foredraget dig konkret viden om og redskaber til, hvordan du selv kan styre dine bekymringer og grublerier.

Tilmelding og billetter

Du kan tilmelde dig arrangementet på ringstedbib.dk.

Billetprisen er 135 kr. Er du KULT-medlem er billetprisen 105 kr.

Kommentarer