Ringsted by

Ledelse i en ny virkelighed

Den digitale transformation har i den grad haft sit indtog på arbejdsmarkdedet. Virksomheder må forsøge at tilpasse sig den nye teknologiske virkelighed og samtidig udnytte de muligheder der opstår, når de nye teknologier kan bruges i medarbejdernes hverdag.

Lederne Storstrømmen har indledt et samarbejde med Business LF på Lolland, hvorfor vi i efteråret 2018 tilbyder Ledernes medlemmer og Business LF’s medlemmer at deltage i to ledelseskonferencer i oktober og november måned.

Derfor inviterer Lederne Storstrømmen i samarbejde med Business LF til den første konference med titlen ”Digital transformation” onsdag den 3. oktober 2018 hos GuldBoSund i Sundby på Lolland. Her vil to oplægsholdere bringe det digitale begreb ned i øjenhøjde og samtidig belyse, hvordan man bedst muligt kan geare virksomheder og deres medarbejdere til fremtiden.

På konferencen den 3. oktober 2018 kan deltagerne høre foredrag fra ekspert i kunstig intelligens og digital disruption Thomas Terney, som vil guide deltagerne ind i den digitale fremtid og give en ramme for at forstå vores fremtidige rolle som ledere, medarbejdere og privatpersoner. Deltagerne kan endvidere møde ledelsesrådgiver og underviser Erik Korsvik Østergaard, som vil gennemgå, hvordan man kan omfavne og udnytte de udfordringer, som følger med den digitale transformation.

Konferencen finder sted hos GuldBoSund i Sundby onsdag den 3. oktober 2018, klokken 15-18. Konferencen er rettet mod ledere på alle niveauer, og tilmelding kan ske på Ledernes hjemmeside og på Business LF’s hjemmeside.

Kommentarer