Lastbil kørte på jernbanebro
Kl. 15.34 fik politiet en anmeldelse om, at en tyrkisk lastbil med anhænger havde påkørt en jernbanebro på Køgevej ud for nr. 202 i Ringsted, fordi køretøjet var højere en højden på broen.
Lastbilen havde pådraget sig skader på anhængerens alu-stivere og presenning, men der skete ikke skade på broen. En patrulje kom frem, hvor den tyrkiske lastbil, som blev ført af en 43-årig mand fra Tyrkiet, holdt helt skævt under broen. Trafikken kunne dog passere forbi lastbilen.
Lastbilen og hængeren blev trukket fri af broen og parkeret i rabatten, da det ikke var forsvarligt at køre med den beskadigede hænger. Den vil i dag onsdag blive borttransporteret.
Den 43-årige mand blev ikke sigtet for noget i anledning af sagen, da det udelukkende var hans lastbil, som det gik ud over. Ingen personer kom til skade ved episoden.
Kommentarer