Af Charlotte Bisserup Bechfeldt, Venstre

Når Statsministeren bliver kaldt magtfuldkommen, skyldes det i høj grad hendes køn. Det siger Mette Frederiksen i radioprogrammet ‘Det sidste måltid’ på Radio4. Men det er så uværdigt og ualmindeligt tarveligt overfor alle de kvinder som lægger blod, sved og tårer i kvindekampen. For statsministerens køn har absolut intet med sagen at gøre!

Når jeg og mange andre tager ordet magtfuldkommen i vores mund, så skyldes det udelukkende det spor af magtcentralisering og arrogance, som statsministeren har trukket efter sig fra allerførste dag hun satte sig i landets mest magtfulde embede.

Det er, når der oprettes politiske sekretariater i det ellers neutrale embedsværk, og når særlige rådgivere får tvivlsomme dobbeltroller og før usete magtpositioner, at hun er magtfuldkommen.

Det er, når hun tager politiske beslutninger, og fremstiller det overfor politiske modstandere som en faglig beslutning. Når Departementschefer får advarsler og andre embedsmænd bliver fritaget for tjeneste, og hun stiller sig arrogant op og sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om en skandale.

Og senest i forhandlingerne om 10-års planen for psykiatrien, hvor hun giver indtryk af, at hun ønsker at lave en bred og langsigtet aftale, men har kun forhandlet med sit eget parlamentariske grundlag. Det er på baggrund af disse eksempler og mange, mange flere, at jeg og andre kalder statsministeren for magtfuldkommen.

Så nej Mette Frederiksen. Dit køn spiller ikke en rolle i vores kritik af dig som magtfuldkommen. Det er din egenrådighed, lukkethed, centralisering af magten og arrogance som spiller en rolle. Ikke andet. Lev med det.