Lågsus melder klar til Ringsted Festival
Ringsted Festival har et nyt topnavn klar til årets festival, der foregår fra den 3.-5. august. Det drejer sig om Lågsus, som måske er bedre kendt som et radioprogram på P3, men som også i skikkelse af de to personer bag programmet, Pelle Peter Jensen og Nicholas Kawamur, der har manifisteret sig fysisk ved en lang række festlige arrangementer landet over.
De to underholdende DJs har optrådt på både Grøn Koncert og Smukfest, og de er kendt for at levere et eksplosivt mix af hits, hoppestemning og masser af involvering af publikum.
Palle og Nicholas er samtidig kendt for at medbringe gæster ved deres shows. Tidligere har navne som TopGunn, Suspekt, Cisilia, Djames Braun og Kesi været en del af Lågsusholdet, og til Ringsted Festival har de planlagt at medbringe Vild $mith, KIDD og Brandon Beal.
Kommentarer