Ringsted by

Konkursramte kroer sendes i fri handel

Benløse Kro, der sammen med Gyrstinge Kro blev erklæret formelt konkurs for fire måneder siden, vil nu blive sat til salg.

Kurator for konkursboet, advokat Claus N. Kristiansen fra DreistStorgaard Advokater har torsdag sendt en salgsaftale til en ejendomsmægler, skriver DAGBLADET Ringsted.

– Gyrstinge Skovkro sættes til salg for 4,5 millioner kroner. Benløse Kro sættes til salg for 3,5 millioner kroner, siger Claus N. Kristiansen til avisen

Når Gyrstinge Skovkro, som ligger på landet, er en million dyrere, skyldes det blandt andet forskelle i størrelse og tilstand på de to kroer.

Der er ingen krav om, at de skal fortsætte som kroer. Det vil være helt op til køber.

– Kroerne bliver solgt til dem, der vil købe til prisen. Konkursboet har ingen interesse i at opsætte betingelser om fremtidig anvendelse, siger Claus N. Kristiansen,

Begge kroer har været særdeles velbesøgte gennem årene, både af private og større selskaber.

Kommentarer