Koncertforedrag om Johnny Cash
Foredragsholder Dennis Lydom, forsanger i Johnny Horsepower, holder koncertforedrag i AOF Sydvest Sjælland mandag den 5. marts klokken 19-21.
Johnny Cash er populær hos unge og ældre. Det mærker foredragsholderen Dennis Lydom, som nærmer sig de første 100 koncertforedrag om The Man in Black – Johnny Cash.
Mandag den 5. marts klokken 19-21 holder Dennis Lydom foredrag i AOF, Nørregade 8, Ringsted.
Med farverige fortællinger og musik inviterer han lytteren ind under huden på mennesket Johnny Cash, der var lige så skrøbelig som fandenivoldsk.
Vi følger Johnny Cash fra hans dybt kristne opvækst i en fattig bomuldsplukkerfamilie i Sydstaterne til hans ungdom, først i flyvevåbnet og senere musikbranchen.
Kommentarer