Kultur

Kom til foredrag med den lokale politiker Svend Erik Hovmand i Tingstedet

Foto: Ringsted Bibliotek

Onsdag den 7. september kl. 17 til 18 kan du opleve det spændende ‘Lokale Stemmer’-foredrag: ”Fra journalistelev på Dagbladet til Viceborgmester på Rådhuset” i Tingstedet på Ringsted Torv.

Vær med når tidligere folketingsmedlem og energi-, bolig- og skatteminister Svend Erik Hovmand kommer, og fortæller om sin politiske rejse gennem 35 år – med små hints til dagens og morgendagens politik.

Selvom det begyndte med hans ideologiske bog ”Det nære samfund”, fra tiden som beboerforeningsformand i Sdr. Park, bliver der ikke tale om et partipolitisk foredrag, men i højere grad om en oplevelsesrig tur i demokratiets verden.

Lokale stemmer

Arrangementet er del af “Lokale stemmer”, hvor Tingstedet på Ringsted Torv danner ramme for korte oplæg med historier fra Ringsted og omegn.

‘Lokale stemmer’ er arrangeret af Ringsted Bibliotek, og finder sted i Tingstedet på torvet. Hvert foredrag varer ca. 60 minutter.

Tilmelding og billetter

Foredraget er gratis, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig på ringstedbib.dk

Kommentarer