Kom på håndboldskole i Ringsted
Tilmeldingen til årets håndboldskoler er nu åben, og i Ringsted er de hoppet med på VM-vognen og tilbyder håndboldskole i løbet af sommerferien.
Det er nu muligt at tilmelde sit barn til en af DHF’s håndboldskoler i sommerferien 2018. I Ringsted er der også mulighed for at lade dit barn komme på håndboldskole i sommervarmen.
TMS, Ringsted ungdom står klar til at tage imod en masse børn, når de afholder håndboldskole i løbet af sommerferien.
DHF’s Håndboldskoler er åben for alle fra fem til 16 år, som har lyst til at prøve kræfter med håndbold. Det er dog forskelligt fra klub til klub hvilke årgange, de tilbyder.
– Skolerne skaber et unikt fællesskab. Ikke kun blandt trænere, trænerassistenter og frivillige, men i høj grad også blandt spillerne, som måske går i forskellige klasser eller på forskellige skoler. På denne måde skaber håndboldskolerne relationer på tværs, fortæller projektleder Christian Køhler fra DHF.
Ny konkurrence og nyt tema
DHF’s Håndboldskoler lægger sig i år op af håndboldlandsholdene, som er forbilleder for mange af de unge. Som et af de nye tiltag i 2018 deltager alle, der har tilmeldt sig inden den 15. marts 2018 i en lodtrækning om at træne med de danske landsholdskvinder til efteråret. Læs mere om konkurrencen her.
Derudover vil der, i forbindelse med, at herrelandsholdet spiller VM på hjemmebane i 2019, være håndboldskoler, som ønsker at tage del i den nye retning og være med til at sætte fokus på slutrunden med et VM-tema.
Tilmelding til DHF’s Håndboldskoler 2018 skal ske her.
DHF’s Håndboldskoler er sponsoreret af Sydbank, Lidl, Puma og Select.
Kommentarer