Ringsted by

Kom på frivillig lederuddannelse for unge

Ringsted Kommune tilbyder en lederuddannelse for unge mellem 16-24 år, der er frivillige trænere, ledere eller med i en bestyrelse i en forening. Kurset foregår i weekenden den 13.-14. januar.

Er du mellem 16 og 24 år, og er du træner, leder med i en bestyrelse i en forening i Ringsted Kommune? Eller vil du gerne være det? Så kan du få gode råd som ung leder, og du kan møde andre med samme passion.

På kurset kan deltagerne sammen med andre unge foreningsledere:

Få mere viden om, hvordan foreninger er skruet sammen, og hvordan man kan udvikle din forening.

Udvide sit netværk med andre unge, som også er aktive som trænere og ledere i foreningslivet i Ringsted.

Få inspiration, råd og vejledning til livet som frivillig.

Blive en bedre leder eller træner og blive skarpere på egne mål i det frivillige arbejde.

Der vil være oplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver, og der er selvfølgelig også sociale indslag under mere uformelle former.

Deltagerne får en kursusmappe til oplæg, øvelser og noter samt en DiSC Ungdoms Person Profil, som man kan bruge til kortlægning af sin personlige adfærd og det gode samarbejde i foreningen.

Praktiske oplysninger

Lørdag den 13. januar 2018 kl. 10 – søndag den 14. januar 2018 kl. 15 på Danhostel Ringsted Vandrehjem, Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted.

Kommentarer