Ringsted by

Kørte ud over autoværnet

Mandag (nytårsaftensdag) kl. 1050 kørte en 29-årig mand fra Kastrup galt på Vestmotorvejen ved Ringsted.

Bilen fik af uvisse årsager venstre hjulpar ud i græsrabatten og føreren drejede kontra, så bilen kørte først ind i autoværnet, herefter ud over autoværnet og ned i en grøft 3 meter nede, hvor bilen ramte et træ.

Flere vidner på stedet havde forud for uheldet bemærket, at den 29-årige havde kørt usikkert. Føreren fik udtaget en blodprøve til rutinemæssig undersøgelse for, om han var påvirket under kørslen.

Føreren kom ikke til skade under uheldet, og kunne selv stige ud af bilen, men han blev tilset i ambulance. Motorvejen var spærret i forbindelse med oprydningen på stedet, og der var skader på ca. 100 meter autoværn.

Kommentarer