Ringsted by

Kørte lastbil i narkopåvirket tilstand

Mandag kl.1655 standsede færdselspolitiet en lastbil med påspændt sættevogn til rutinemæssig kontrol på Østre Ringvej.

Lastbilen blev ført af en 33-årig mand fra Årslev på Fyn. Det viste sig, at han var frakendt retten til at køre bil/lastbil, idet han var blevet dømt for narkokørsel i 2017, dengang med hash og kokain i blodet.

Han blev testet med narkometeret, der viste at han var positiv for hash, amfetamin og kokain. Han blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Vognmanden der ejede lastbilen, blev sigtet for at have overladt førerretten til en ansat chauffør, der ikke havde gyldigt kørekort. De kan begge forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Kommentarer