Ringsted by

Kørte i frakendelsestiden

Fredag kl. 20.50 sigtede politiet en 22-årig mand fra Haslev for kørsel i frakendelsestiden i en personbil, det skete på Ahorn Alle i Ringsted.

Da det nu var tredje gang i 2019, at han blev afsløret i den overtrædelse af færdselsloven sammenholdt med, at han mindst fire gange i 2018 også havde kørt bilen uden at have et kørekort, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation.

Han vil blive indkaldt til et retsmøde, når sagen mod ham skal afgøres sammen med spørgsmålet om konfiskation af bilen.

Kommentarer