Kinesisk onlinesalg af grisekød skaber arbejdspladser i Ringsted
Danish Crowns slagteri i Ringsted vil direkte kunne mærke, at slagteriet netop har indgået en opsigtsvækkende aftale med netgiganten Alibaba. Planen er at sælge danske slagteriprodukter direkte til kinesiske forbrugere via salg over internettet, og Danish Crowns forædling af råvarerne til Kina giver mere arbejde. Danish Crowns topchef, Jais Valeur, regner med at partnerskabsaftalen med Alibaba skaber mange arbejdspladser på slagteriet i Ringsted.
Det landmandsejede fødevare- og slagteriselskab, der ikke kun er Europas, men faktisk verdens største eksportør af svinekød, har netop underskrevet partnerskabsaftalen med Alibabas fødevareplatform Tmall ved en højtidelighed i Tivoli, hvor også Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, V, og en række repræsentanter fra bl.a. den danske og kinesiske fødevaresektor deltog.
Danish Crown er i gang med at hyre 250 nye slagteriarbejdere i Danmark, bl.a. på grund af Kina-aftalen, men også på grund af øget omsætning til Japan.
Danish Crown omsatte sidste svinekød for 4,6 milliarder kr. årligt i Kina, der er ét af selskabets allerstørste markeder. Med en partnerskabsaftale med den kinesiske netgigant Alibaba får Europas største eksportør af svinekød nu en unik adgang til at sælge en del af sine varer direkte til de kinesiske forbrugere, bl.a. svinekamme og skinkeschnitzler.
– Vores mål er, at mellem 10 og 20 procent af salg i Kina inden for nogle år skal komme fra den platform. 20 procent er et godt tal at gå efter. Med aftalen med Alibaba skaber det muligheder for at rykke tættere til forbrugerne frem for at skulle konkurrere om hyldepladser i supermarkederne. Nu kan vi på en e-platform konkurrere på produkter og et mærke, som de kinesiske forbrugere efterspørger, siger Jais Valeur.
Aftalen gør Danish Crowns produkter tilgængelige for Alibabas 466 mio. årlige brugere direkte fra computeren eller telefonen. Ifølge Danish Crown kommer selskabet helt i front i Kina på salg af dagligvarer via nettet.
Det betyder, at kinesiske forbrugere kan bestille varerne fra Danmark online og få kørt kødet direkte ud fra Alababas lagre i forskellige store byer.
De kinesiske forbrugere kan inden for timer efter bestillingen få leveret varerne forklarer Jais Valeur. Han peger på, at hans selskab fremover skal være mere aktivt til stede på de udenlandske markeder.
– Danish Crown står i dag for 21 procent af Danmarks eksport til Kina. Jeg håber, at Danish Crown hver år kommer til at omsætte mellem 500 mio. og og én milliard kr. danske varer gennem Alibaba,«siger Jais Valeur, der i øvrigt er kineisk gift.
Forbrugerne i Kinas største byer køber en langt større andel af deres fødevarer på nettet, end det er tilfældet noget andet sted i verden. Med aftalen med netgiganten får Danish Crown via Alibaba en afsætningskanal til syv produkter og kan promovere sig inden for salg af dagligvarer på nettet.
Sortimentet fra Danish Crown til Tmall vil i første omgang blive forarbejdet og pakket på koncernens slagteri i Ringsted, men allerede om halvandet år vil produkterne blive leveret fra Danish Crowns nye flagskib, en forædlingsfabrik i Pinghu, der bliver bygget uden for Shanghai.
Det nye dansk-kinesiske samarbejde bliver markeret med en kampagne på Tmall’s platform op mod det kinesiske nytår i midten af februar 2018.
Kommentarer