Ringsted by

Kim Larsen leverede varen

Ringsted Festival præsenterede fredag aften Kim Larsen & Kjukken i Lystanlægget i Ringsted.

Fra den allerførste tone blev slået an, var der fællessang og sommerstemning i Lystanlægget, og det blev kun bedre og bedre.

Trods det at Kim Larsen ikke er helt ung mere, formåede han at holde Lystanlæget i kog med alle de mange hits, han i gennem årtier har været musik- og tekstforfatter til.

Flere tusinde publikummer var kommet for at opleve Kim Larsen & Kjukken, og de gik ikke skuffede hjem. Ringsted Festival kan ved dette arrangement afkrydse endnu en succes.

Tekst & fotos: Lars Ole Andersen/Media Næstved

Kommentarer