Kendt krigskorrespondent på Ringsted Bibliotek
Den kendte TV-journalist og krigskorrespondent for TV2, Rasmus Tantholdt, kan tirsdag aften opleves på Ringsted Bibliotek, hvor han holder foredrag om sine oplevelser fra verdens brændpunkter.
Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder, og har bl.a. dækket krigen i Irak, Afghanistan og flygtningekrisen i Europa. Selv siger Rasmus, at han føler, han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv, så der er lagt op til et spændende foredrag, hvor der naturligvis er mulighed for at stille spørgsmål.
Rasmus Tantholdt har i øvrigt modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent. Han fik eksempelvis tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009 og i 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen.
Kommentarer