Kaotisk slagsmål i Nørregade
Lørdag kl. 2330 var politiet til stede i Nørregade i Ringsted, hvor der opstod slagsmål mellem to grupper af unge. Slagsmålet var opløst, da politiet ankom, og der er derfor ikke klarhed over, hvem og hvor mange der har været op at slås.
De involverede parter har ikke været specielt meddelsomme, og politiet vil derfor gerne tale med vidner til episoden
En 19-årig mand blev senere anholdt i sagen. Han blev løsladt i løbet af søndag formiddag. Politiet efterforsker nu sagen nærmere, idet der var mange ukendte faktorer, der mangler klarhed over.
Den 19-årige havde tilsyneladende stukket sig selv med en kniv og søgte efterfølgende behandling på Slagelse Sygehus, hvor politiet anholdt ham.
Kommentarer