Kultur

Kan du yde livreddende førstehjælp til din baby?

Foto: Ringsted Bibliotek

Det er vigtigt, at du kan yde den rette førstehjælp til din baby, hvis uheldet er ude. Det kan du lære på Ringsted Bibliotek den14. september fra kl. 9:30-11:30.

På biblioteket kan du blive klog på, hvordan du yder førstehjælp til din baby på 0-1 år.

Det er kompetent personale fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, der kommer på besøg, og står for kurset om førstehjælp til din baby. På kurset fortæller de om, hvordan du kan forebygge og undgå småskader eller fx ætsninger og feberkramper. Du får også at vide, hvad du skal gøre, hvis din baby får et fremmedlegeme i halsen. Hvis der er særlige forhold, som du er bekymret for, når det handler om at yde førstehjælp til din baby, så har du på kurset rig mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding og billetter

Du skal være opmærksom på, at vi afholder to førstehjælpskurser, men det er det samme kursus, så indholdet for begge dage er ens.

Det koster 75 kr. at deltage i kurset og 65 kr. for KULT-medlemmer.

Køb din billet på ringstedbib.dk.

Du velkommen til at tage din baby med til førstehjælpskurset.

Kommentarer