Danskerne ønsker mere fokus på udvikling i landdistrikterne, viser en meningsmåling. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer folketingskandidaterne til at give landdistrikterne den fornødne opmærksomhed i valgkampen og skabe et Danmark i balance.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev tirsdag valg til Folketinget. Hos Landdistrikternes Fællesråd håber formand Steffen Damsgaard, at det bliver startskuddet på en stor diskussion om de politikområder, der berører Danmarks landdistrikter.

– De vilkår og den måde, landdistrikterne udvikler sig på, har stor betydning for mange borgere og virksomheder. Derfor fortjener området opmærksomhed fra både partier og kandidater i forbindelse med folketingsvalget, siger han.

Det er et budskab, som møder opbakning i befolkningen. Hele 49 procent af danskerne bakker nemlig op om, at politikerne bør have mere fokus på at udvikle landdistrikterne, mens kun 16 procent ønsker mere fokus på udvikling af byområderne. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Norstat har foretaget for Landbrug & Fødevarer.

Opgør med centralisering, flere uddannelser og sammenhængende sundhedsvæsen

Ifølge Steffen Damsgaard skyldes det blandt andet, at landdistrikterne i de seneste årtier har været udfordret af såvel urbanisering som centralisering, hvor offentlige og private servicefunktioner er rykket mod de større byer. På trods af mange positive tiltag som flytning af statslige arbejdspladser, lempelser af planloven og etablering af 10 nye lokale uddannelsesstationer, bør politikerne derfor gøre endnu mere, hvis det står til Landdistrikternes Fællesråd.

– Vi har et fælles ønske om et Danmark, der hænger sammen. Men det kræver handling bag ordene. Hvis vi vil skabe bedre forudsætninger for at bo og leve i alle dele af Danmark, så bør politikerne igangsætte flere konkrete tiltag, der kan styrke de områder, der er særligt udfordrede, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:

– Jeg ser det som en bunden opgave for en kommende regering at styrke nærdemokratiet ved at tage et opgør med centraliseringen, skabe flere uddannelsesmuligheder i landdistrikterne og finde løsninger på de store udfordringer, der presser vores sundhedsvæsen.

Opgør med centralisering

Skoler er lukket, sygehuse er samlet i supersygehuse og politistationer er rykket længere væk fra de mindre byer. Centraliseringen er strømmet ind over landet de seneste ti år, og det kan især mærkes i de mindre byer.

– Der er sket en skævvridning og centralisering i Danmark. Udviklingen er kun gået i én retning, og det er mod en tendens til at samle flest offentlige institutioner i og omkring de største byer. Det udfordrer sammenhængskraften og risikerer at dele landet i udvikling og afvikling, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer blandt andet partierne til at igangsætte en udligningsreform, skabe en bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser og sundhedstilbud og prioritere flere midler til lokaludviklingen ved at styrke de lokale aktionsgrupper og Landdistriktspuljen under Erhvervsministeriet.

Uddannelser i hele landet

Uddannelsesinstitutionerne er heller ikke gået fri af centraliseringen. Her er de mindre institutioner i landdistrikterne særligt udsatte overfor det nationale omprioriteringsbidrag med sparekrav på to procent og det har resulteret i lukningen af lokale uddannelsestilbud og studieretninger, der nu er koncentreret omkring de store byer. Det skubber yderligere til skævheden i Danmark.

– Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesinstitutioners placering, virksomhedernes rekrutteringsgrundlag og bosætning i landdistrikterne. Dermed er et bredt geografisk udbud af uddannelser afgørende for at skabe en positiv udvikling, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer på den baggrund partierne til at fjerne omprioriteringsbidraget, forhøje grund- og udkantstilskuddet og nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på, hvordan flere uddannelser kan placeres uden for de største byer. Forslagene er en del af fællesrådets uddannelsesudspil, der kan læses her

Sammenhængende sundhedsvæsen

Hvor hele landet har udfordringer på sundhedsområdet, er problemerne i landområderne på det område nærmest akutte. Mens de unge tiltrækkes af uddannelsesmuligheder i de større byer, flytter virksomheders rekrutteringsgrundlag og bosætning med og giver en højere forekomst af ældre borgere over 65 år i landdistrikterne. De har typisk et højere forbrug af receptpligtig medicin, og derfor er der nu akut mangel på læger. En udfordring, der kræver handling fra politisk hold, ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

– Det er afgørende, at sundhedstilbud kommer tættere på borgerne i hele landet, så vi sikrer ensartet kvalitet og tryghed, uanset postnummer, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer partierne til at tilføre flere ressourcer til sundhedsvæsenet i form af flere sygeplejersker og læger samt etablering af flere lokale sundhedshuse.