Ringsted by

Janni Bang fra Ringsted er Årets Kiropraktor

Dansk Kiropraktor Forenings pris, Årets Kiropraktor, er blevet tildelt Janni Bang Brodersen, Ringsted. Hun er kiropraktor ved Kiropraktorerne Ringsted, kvalitetskonsulent og ekstern lektor på Syddansk Universitet 

Det skriver Dansk Kiropraktor Forening til Altinget.

Foreningen uddeler hvert år både deres store Kiropraktorprisen og prisen som Årets Kiropraktor.

Årets Kiropraktorpris tildeles en kiropraktor, som har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde.

Janni Bang har arbejdet som kiropraktor hos kiropraktorerne Ringsted siden 2006 med diagnostik, behandling og rehabilitering af bevægeapparatlidelser. Herunder discogene lidelser som discusprolaps / protrusion og slidforandringer. Fokusområder derudover er hovedpine, børnebehandling og akupunktur. Hun har en årrække været kvalitetsansvarlig på det tidligere Hospitalet Valdemar og fungerer nu som kvalitetsansvarlig på Selandiaklinikken samt kvalitetskonsulet på Aleris-Hamlet.

I indstillingen har man især lagt vægt på Janni Band Brodersens arbejde med kvalitetssikring af professionen:

– Jannis indstilling er baseret på Jannis store arbejde med akkreditering og datasikkerhed. Alle emner vigtige for kvalitetssikring og udviklingen af vores profession og relevant for en seriøs medspiller i det danske sundhedsvæsen. Yderligere er det emner krævende stor indsigt, hvor Janni har valgt at afsætte den relevante tid til at forstå og formidle sin viden pædagogisk til resten af sine kollegaer gennem diverse mødearrangementer, hedder det.

Kommentarer