Ringsted by

Intim aften med Burhan G i Ringsted

Burhan G kan den 7. marts opleves på Plastfabrikken, Odinsvej 12 i Ringsted.

Det bliver en intim aften, hvor der serveres treretters buffet, og gæsterne sidder helt tæt på den lave scene.

Hvis man køber billet uden spisning, kan man komme ind fra klokken 20.

Den danske popstjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og uptempo pophits, fremgår det af en pressemeddelelse.

Han får pigerne til at hvine, og sætter gang i dansefødderne hos publikum, der troligt skråler med på hans mange kendte numre.

Burhan G har et imponerende bagkatalog, der blandt andet omfatter »Kalder mig hjem«, »Jeg vil have dig for mig selv« og ikke mindst ørehængerne »Mest ondt«, »Tættere på himlen« og »Karma«.

Kommentarer