Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Især venter patienter med bugspytkirtelkræft for længe, lige som det inden for brystkræft går den forkerte vej. – Den udvikling skal vendes, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Behandling til tiden er stadig ikke en selvfølge for kræftsyge i Danmark. Tvært imod har antallet af patienter, som venter for længe, igennem flere år ligget på et stabilt for højt niveau. Sådan er den aktuelle situation også, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. ’Ikke godt nok’, lyder det fra Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker.

– Det er nedslående, at udviklingen står i stampe. Det er noget, der berører alvorligt syge mennesker og må kunne gøres bedre. Udviklingen skal vendes, siger han.

De nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 19 pct. – 973 patienter ud af i alt 5.122 – ikke fik behandling til tiden i andet kvartal af 2018.

Det er en lille negativ udvikling i forhold til første kvartal af i år, hvor 17 pct. af patienterne ikke fik behandling til tiden. Regionerne, der driver sygehusene, har selv sat som mål, at højst 10 pct. må vente for længe.

Patienter med bugspytkirtelkræft venter for længe

De nye tal viser, at der er nogle kræftpatienter, som det i særlig grad kniber med at give behandling til tiden.

Dette gælder for patienter med kræft i bugspytkirtlen. Det er en af de mindre udbredte kræftformer, men er samtidig en meget alvorlig sygdom.

Især i Region Hovedstaden er der problemer. I andet kvartal af 2018 fik kun 37 pct. af alle patienter med kræft i bugspytkirtlen en operation inden for den lægefagligt begrundede forløbstid.

– Region Hovedstaden må oppe sig. På trods af massivt politisk fokus og en kvalificeret indsats fra det faglige personale er der stadig ikke nok patienter, der får behandling til tiden, siger Jesper Fisker.

På nationalt niveau er der fokus på problemet:

– Kræftens Bekæmpelse har med tilfredshed noteret, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er opmærksom på problemerne med at overholde forløbstiden, og at hun har pålagt regionerne at fortsætte med den skærpede indberetningspligt, siger Jesper Fisker.

Han peger på, at det generelt er svært at følge udviklingen på området pga. mangelfuld registrering. Det må der rettes op på, understreger han.

Brystkræftpatienter venter også for længe

En negativ udvikling ses også inden for brystkræft. Således ventede 31 pct. af dem, der skulle opereres for brystkræft – 277 kvinder – for længe på at blive opereret.

– Da tallene for brystkræftoperationer kom i første kvartal, sagde jeg, at de gerne skulle se bedre ud i andet kvartal. Men i stedet går det den forkerte vej, og det er ikke i orden, siger Jesper Fisker.

Forbedringer for patienter med livmoderhalskræft

Der er også positive takter i de nye tal. F.eks. får kvinder med livmoderhalskræft i højere grad deres operation til tiden. I alt blev 20 kvinder opereret for sygdommen i 2. kvartal af i år. 77 pct. blev opereret inden for den fastsatte tid. I 4. kvartal 2017 var tallet helt nede på 40 pct.

————————————————————————-

Fakta om kræftpakkerne

• De anbefalede tidsfrister for kræftbehandling er fastsat i kræftpakkerne.
• Kræftpakkerne er resultatet af en beslutning, som de danske politikere tog i 2007 om, at kræft skal betragtes som en akut sygdom, som skal undersøges og behandles hurtigt. Kræftpakkerne beskriver blandt andet, hvor lang tid der må gå, fra hospitalet har modtaget henvisning til behandlingen, til patienten begynder sin behandling for sygdommen.
• En overskridelse af tidsfristerne kan forværre sygdommen og gøre det vanskeligere at behandle den.
• Sundhedsdatastyrelsen offentliggør hvert år og hvert kvartal tal for, hvor mange kræftpatienter, der kommer i behandling inden for de anbefalede tidsfrister, der er fastsat i kræftpakkerne. Målet er 90 pct